Dannelse gennem læsning og produktion af visuelle fortællinger

Projektleder: Svendborg Bibliotek
Samlet bevilling: 60.000 kr.
Tidsramme: 1. februar 2017 til 1. november 2017
Status: Igangværende
Indsatsområde: Børn og Unge
Information
Aktivitet
Deltagere

Kort om projektet

Formålet er at udvikle bibliotekernes viden og formidling inden for visuelle fortællinger i spil, animation og tegneserier med henblik på at kvalificere børn og unges læsning af multimodale tekster og produktion af visuelle fortællinger. Det sker i samarbejde mellem grundskoler, ungdomsuddannelser og professionelle aktører. Bibliotekernes rolle er, at tilbyde børn og unge lige muligheder for at deres læsning og produktion af visuelle fortællinger kvalificeres uafhængigt af tilbud i skole og hjem.

Tilsagn fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

Det er en forudsætning for bevillingen, at folkeskolen inddrages i projektmodningen, og at det egentlige projekt vil have fokus på, hvordan det kan støtte arbejdet med skolens fælles mål.

Presseklip

Milestones

Maj

31/5-17 1. seminar
DAGENS OPLÆG: SARA MOSBERG IVERSEN Lektor, phd. V. Institut for kulturvidenskab SDU Hvad gør digitale spil unikke i forhold til andre visuelle fortælleformer, og hvordan kan vi forholde os til spillet som værk? MIKKEL MAINZ Animator ved Sun Creature Studio. Om at skabe visuelle fortællinger der lægger op til dialog og efterlader et stærkt indtryk på publikum. HANNE PEDERSEN Director of Centre for Education and Animation Om uddannelsesinstitutionen The Animation Workshop og om at arbejde med animation på tværs af uddannelsessystemet samt om EU-projektet Animated litteracy. MADS BLUHM Bibliotekar på Ørestad Bibliotek og Master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier, SDU. Har stået i spidsen for Cph.Comics, er initiativtager til Bogforum Comics. Om sit arbejde med utraditionelle samarbejder og om at formidle tegneserier på tværs af institutioner. LARS HORNEMAN Tegner og prisbelønnet tegneserieforfatter. Om at udvikle den særlige stil og fortælleform i værkerne NÅR JEG IKKE ER TIL STEDE og Zenobia + Miniworkshop om at skabe tegneserier for og med utrænede tegnere.

September

21/9-17 2. seminar
Dagens oplæg MARIANNE ESKEBÆK LARSEN Lektor ved Professionshøjskolen UCC, formand for Dansk Tegneserieråd, freelancekritiker ved Information og lærebogsforfatter. Tegneseriens vej fra fritidslæsning til undervisningslokalet. Om tegneseriemediets pædagogiske og dannelsesmæssige muligheder og om hvordan børn selv kan lave tegneserier, på papir og i apps. MORTEN BARFOED SØEGAARD Cand. it. i audio design og stifter af Den Fynske Spilfabrik. Hvor blev spilhistorien af? Om computerspillets historie og det pædagogiske potentiale for voksne og børn gennem Story Telling Game Jams. DITTE MEJLHEDE Filmpædagogisk konsulent og projektleder af PixiFilm for Kulturregion Fyn. Storytellling og remediering i animation og film sammen med børn. Om, hvordan stilladsering af tema, narration, virkemidler og materialer kan understøtte børns kreative og narrative skaben.Miniworkshop: Forvandling af ordsprog til små stopmotionfilm ved hjælp af den gratis app, FILM-X ANIMATION.

Kalender

21/9-2017 - 2. seminar
Seminaret består af tre faglige oplæg, der kredser om dannelsesperspektiver indenfor de tre genrer tegneserier, computerspil og animation. Dagen rundes af med en styret opsamling af vores forskellige ønsker til fremtidens formidling af visuelle fortællinger, på tværs af institutioner og fag og slutter med en uformel netværkssession.

Henvisninger

Ingen henvisninger tilføjet

Projektdeltagere

Ingen faglige rapporter indberettet.

Kontakt

Ulla Kvist
ukv@kulturstyrelsen.dk
3373 3364

Log ind